Akalasi / Detektering og diagnosticering

Spiserørets funktion og detektering af malfunktion

Spiserøret er et 25-30 cm langt muskuløst rør, der forbinder svælget med mavesækken.

Det har to lukkemuskler (sfinktere), en øvre og en nedre. Mellemgulvet (en flad muskel, der adskiller brystkassen fra bughulen) hjælper til at styrke den nedre lukkemuskel. Denne fungerer som en slags ventil, der kun tillader passage af føde i retning mod mavesækken. Den øvre del af spiserøret består hovedsageligt af muskler, som man har kontrol over, mens den nedre del hovedsageligt består af muskler, som man ikke selv kan kontrollere.

Spiserøret har to hovedfunktioner, dels transport af føde fra svælget til mavesækken, dels at forhindre tilbageløb af maveindhold. Førstnævnte sker med hjælp fra tyngdekraften og ved peristaltiske bevægelser (sammentrækninger, der flytter maden). Det sidste varetages primært af den nedre ringmuskel. Denne er under normale omstændigheder lukket, men åbnes ved passage af føde.

Ved sygdomme i spiserøret kan opstå en række forskellige symptomer:

  • Halsbrand (mavesyrerefluks og halsbrand).
  • Synkebesvær.

  • Sure opstød.

  • Opbringning af luft efter måltider

Sjældnere men ikke mindre vigtige:

  • Smerter ved synkning.
  • Følelse af at have en klump i halsen (globulusfornemmelse).
  • Brystsmerter.
  • Hæshed.
  • Kvalme.
  • Hoste.
  • Hikke.

Ovenstående kan være symptomer på Akalasi samt andre sygdomme i spiserøret, og derfor er det vigtigt at søge læge for en udredning.

Andre sygdomme i spiserøret med flere af disse symptomer kan være Refluks - sure opstød og halsbrand, spiserørskatar, spiserørsbrok, cancer i spiserøret eller forsnævring af spiserøret .

 

    Kilde: Læge Rasmus Broby Johansen
    Dato:11.august 2006, udgivet via Sundhedsguiden.dk

Diagnosticering

Hvis lægen mistænker, at en patient har akalasi, vil han eller hun henvise dig til et sygehus med henblik på mere nøjagtige undersøgelser.

Oftest vil man starte med at få taget et røntgenbillede af spiserøret for at se, om der er forskel i størrelse på spiserør og luftrør. Spiserøret og luftrøret har samme cm i omkreds under normale fysiske omstændigheder, men ved Akalasi opleves en udvidelse af spiserørets diameter pga. føderester, som står og trykker på spiserørets vægge. Dette vil tydeligt fremgå af et røntgenbillede.

Som supplement til røntgenbillede er det muligt at udføre en ambulant røntgenundersøgelse af spiserøret. Ved denne undersøgelse er man vågen, og patienten skal sluge kontrastvæske, mens der filmes under en røntgenskærm, hvordan bevægelsen igennem spiserøret er for kontrastvæsken. Røntgenundersøgelsen er en enkel måde at finde en kendt indikator for Akalasi, nemlig "Fuglenæbs konfigurationen", som fremkommer ved lukkemusklen, fordi kontrastvæsken ikke kan passere.

For at udelukke andre lidelser i spiserøret end Akalasi foretages en kikkertundersøgelse (gastroskopi). Denne undersøgelse foregår ambulant ved, at en kikkert/kamera føres gennem svælget og ned igennem spiserøret til maveporten. Undersøgelse kan udføres med lokalbedøvelse i svælget, men det er også muligt at døse let imens. Det bedste er dog i lokalbedøvelse, da man som patient bedre kan hjælpe til undervejs.

For en endelig diagnose, er det nødvendigt at få foretaget et manometri, som er en undersøgelse, hvor man måler trykket i spiserøret øvre og nedre del for at fastslå, hvor motilitetssvækkelsen er lokaliseret. Dette kan gøres enten via en 30minutters undersøgelse, hvor man skiftevis skal sidde op, ligge ned, drikke vand og synke uden vand. Alt imens kører en nedlagt måle-slange frem og tilbage i spiserøret.

En anden undersøgelse er en 24timers måling, som foregår ambulant. Denne undersøgelse ligger oftest efter diagnosticering for at klarlægge, hvilken PH-værdi der er i spiserøret over 24 timer. Undersøgelsen foregår ved at et ganske tyndt kateter bliver lagt i spiserøret gennem næsen. Katederet er forbundet til en lille måleenhed, der bæres i et bælte. Patienten skal så vidt muligt forsøge at spise, drikke og bevæge sig som vanligt. På denne måde afdækkes det, om der skulle være behov for supplerend behandling med syrenedsættende midler.

Kilde: Patienthåndbogen, sundhed.dk, senest revideret 25.06.2009

Sundhedsguiden.dk/Akalasi, v/læge Rasmus Broby Johansen, 11.august 2006

Gastroenheden, Hvidovre Hospital, Inger Bak Andersen, senest revideret 26.01.2011

    
Akalasiforeningen | CVR: 36137576 | Præstemarksvej 6, 4653 Karise